Skip to main content

Gadgets og sikkerhed

83
0

De færreste tænker måske over det – men sikkerhed og gadgets er en ganske genial kombo.

 

Oplagte sikkerheds-gadgets er gadgets der handler om overvågning – og dem findes der ganske mange af. Der findes, først og fremmest, et utal af overvågningskameraer. Lige fra det simple, som ingen er i tvivl om er et overvågningskamera og derfor kan fungere forebyggende mod indbrud, til de meget skjulte ”nannycams” i alle mulige og umulige forklædninger. Men der findes også overvågningskameraer med ekstra udstyr. Nogen af kameraerne har bl.a. ikke kun kamera men også censorer, kan skabe forbindelse til din mobiltelefon så de kan informere dig om mistænkelighed adfærd som de sammenholder med data fra hverdagen, så du ikke får ”falske alarmer”. Nogen af dem kan endda også måle og informere dig om dit indeklima, så du ved hvornår du skal lufte ud mm.

 

Men nok om det, det var sikkerheden vi kom fra… Men på den anden side, det med luften kan også handle om sikkerhed – i hvert fald hvis vi taler om røg. Nogen af sikkerhed-/overvågningskameraerne fungerer også som røgdetektor, ligesom de med deres infrarøde censor kan registrere aktivitet om natten. Andre ting som også kan skabe lidt usikkerhed om natten, eller her i Norden sommetider bare om aftenen, er når det er mørkt og det uventet banker på døren. Den moderne ”dørspion” er en gadget, som tager et billede, når det banker på din dør – og sender det til din smartphone. Sådan en kan måske også være rar at vide, at man har, når børnene er alene hjemme. Så er det endnu nemmere at sige til dem; ”I åbner kun, hvis det er nogen I kender.”

På sikkerhedsfronten, hvis man er væk hjemmefra, kan man bl.a. erhverve sig en lommelygte til fx at have liggende i bilen. En lommelygte kan i dag nemlig også fungere som gadget. Der fås simpelthen lommelygter med indbygget walkie-talkie og GPS. Så selv hvis mobilen er ude af funktion, kan man finde ud af, hvor man er. Er børnene med på campingferie og man ikke ønsker at mobilen skal være i hånden hele tiden, så kan man give dem lommelygten med, så de kan komme i kontakt med en selv, hvis de får forvildet sig for langt væk – og man ved, at det er sikkert at sende dem op i toiletbygningen, selvom det er blevet mørkt…

Tilbage til sikkerhed i bilen. Et alkometer eller en alkotester er bestemt en gadget i kategorien ”sikkerheds-gadgets”. Alkometeret er usandsynligt godt at have liggende i bilen – det er også godt at have med i byen, med på festivaller om sommeren eller med til fest. De fås i mange størrelser og designs – ligesom de også fås i forskellige prislejer.

Tags

David